Sicilien 2*Michelin & Gourmet tur (12-19 juli)
7 dage i super lækker lejlighed
Gratis WIFI
Swimmingpool
SUP Surfing
Håndklæder og sengelinned
Rengøring
Frokost på 2*Michelin restuarant
Poolfest, børnelege og middag
Sicilianske specialiteter
Luksus morgenmadsbuffet
Vinsmagning
Særlig Siciliansk Oplevelse.
La Scibina på vidunderlige Sicilien er en Gulliver-klassiker. Gennem årene har vi hos Gulliver opbygget nære relationer til øen, til menneskene og til (mad)kulturen på Sicilien. Alt dette trækker vi på, når vi i 2025 udbyder en helt særlige uge, hvor der er fuld fokus på at lære Sicilien at kende, som det Gourmet-hotspot det er. Isens hjemland, desserternes vugge og de friske råvarers hotspot, og det hele skal nydes i fulde drag. Der er taget højde for at det stadig er en familierejse, så Gourmetoplevelserne er ikke kun for de voksne, men også for børnene.
Sicilien
Sicilien er en fantastisk feriedestination! Er du er på jagt efter kultur, kulinariske specialiteter og gyldne strande, så er Sicilien helt rigtigt for dig.
Øen ud for spidsen af den italienske støvle er et kulturelt og historisk skatkammer. Med sin centrale placering i middelhavet har den været mål for alle regionens store kulturer. Selv danskernes forfædre, normannerne, var for en tid konger af øen. Siciliens natur er helt speciel og utrolig smuk. Her er alt fra hvide sandstande til rå bjerge og frodige dale.
Vi har fundet et fantastisk sted på Siciliens sydkyst, nær den hyggelige lille ferieby Marina di Ragusa, hvis strandpromenade og ensrettede gader danner rammen om byens livlige puls henover sommermånederne. Her finder du alt fra hjemmelavet is og skønne restauranter til gamle mænd med hat, der spiller kort i skyggen. I byens udkant og i gåafstand fra stranden ligger stedet vi skal bo.
La Scibina
Vi indlogerer os på luksuriøse La Scibina, hvor morgenmaden spises i den fælles atriumgård, hvor poolen er opvarmet og hvor lavendlerne dufter om kap med krydderurterne i køkkenhaven.
Oprindeligt var ejendommen et mandellager, men er sidenhen blevet omdannet til feriebolig og senest i 2013 omhyggeligt restaureret og gennemrenoveret til et 4 stjernet funktionelt og elegant boutique hotel. Dette lille kompleks består af kun 6 store lejligheder, der ligger på en stor aflukket grund med pool, legeplads og urtehave. Sommermånederne på Sicilien er varme og solfyldte, men heldigvis bor vi tæt på stranden og med masser af muligheder for at deltage i det store udbud af vandsportsaktiviteter.
På Sicilien finder du alt for den kvalitetsbevidste børnefamilie, der søger en anderledes ferie i eksklusive rammer.
Nærmeste lufthavn er Catania, som ligger ca. 1,5 timers kørsel fra Marina Di Ragusa
Billeder
Om Rejsen
Lørdag: Lokale specialiteter fra egnen
Velkomst: Du og din familie ankommer drypvis op ad eftermiddagen, tjekker ind i lejligheden, springer i badetøjet og kommer ned til poolen. Om aftenen er der middag i gården. Der serveres lokale specialiteter fra egnen. Det handler om at smage på Sicilien, både hvad angår mad og vin.
Søndag: Vinsmagning af sicilianske druer
Vinsmagning ved Michelin-sommelier Sergio, som tager os med på en smagsrejse ind udsøgte vine, og i hvad den vulkanske jord, de eksklusive druer og de mange solskinstimer sammen kan skabe.
Mandag: Surf, vin og Gourmet Pizza
Fælles SUP-surf på stranden, og siciliansk hverdagsmad når vi kommer hjem. Udsøgte pizzaer og en lækker aperitif.
Tirsdag: Middag på Gartneriet med fokus på Sicilianske råvarer
Magisk middag på et lokalt gartneri for både børn og voksne. Vi sørger naturligvis for transport og du og din familie vil blive taget med på eventyr i lokale råvarer.
Onsdag
En rolig dag ved poolen og mulighed for at du og din familie selv laver aftensmad, eller finder en lokal restaurant der giver jer en ny oplevelse (vi hjælper gerne med anbefalinger og reservationer)
Torsdag: Frokost på 2* Michelin Restaurant i Ragusa
Frokost på 2-stjernet michelinrestaurant i Ragusa. Vi sørger for at I bliver transporteret i bus frem og tilbage.
Fredag: Siciliansk Køkkenskole
Om fredagen har vi de traditionelle Gulliverlege hvor børn og voksne dyster mod hinanden. Ved denne særlige Gourmetuge har vi arrangeret at Mama Theresa kommer forbi og laver en udvidet køkkenskole for de voksne og pasta med børnene. Derudover står hun for en autentisk siciliansk middag ud fra det lokale landkøkkens traditioner for os alle.
Lørdag
Efter en skøn morgenmad, med alle delikatesser fra det sicilianske morgenbord siger vi tak for denne gang