Badeferie på Sicilien

Havudsigt og strandferie i super lækre omgivelser med topbetjening. 

Grunden og lejlighederne
I 2013 valgte stedets ejer Anna, at ombygge det gamle mandellager til 6 lækre lejligheder og et enkelt hotelværelse. Den 
store aflukkede 5000m2 grund har en lækker pool, et fitnesrum og en legeplads.  Stedet ligger ca. 500 meter fra havet og er utroligt flot indrettet med forskellige urtehaver. Der er havudsigt fra lejlighederne og det mest unikke ved La Scibina er dets ansatte der er utrolig venlige og hjælpsomme. Morgenmadsbuffeten med sicilianske specialiteter er en oplevelse.


Området    
La Scibina ligger i udkanten af en hyggelig ferieby. Sommergæsterne er italienere og der er en leben på strandpromenaden om aftenen. Enhver italiener med respekt for sig sig selv spiser ikke aftensmad før kl. 21.00 og der er gang i byen til midnat. Området er fyldt med kultur og smukke byer, der alle er et besøg værd. Hvis man er til søde sager er Barokbyen Modica bl.a. kendt for sin chokolade, hvor man kan besøge de små fabrikker, der fremstiller chokolade efter gamle aztekiske opskrifter.


Aktiviteter 
Der er mulighed for masser af vandsport ved stranden. Man kan bl.a. paddelsurfe, kitesurfe eller leje en båd.  Stedet har cykler og der er mulighed for at komme ud og ride. Det sicilianske køkken er noget helt specielt, hvor tommelfingerreglen ofte er, at jo dårligere indrette restauranten er, jo bedre er maden.

 

Prisen varierer fra 650 - 2400 Euro pr uge, afhængig af lejlighedens størrelse og sæson 

La Scibina

Lad os stå for at arrangere jeres næste ferie

Vi er meget gerne behjælpelige med:
Flyafgange
Billeje
Ting der er værd at opleve i området

Lejlighederne